Papegøjer i varmeskab (uddrag)

Fredag

Mærkelig aften. Mødtes med min far på Svejk efter arbejde. Vi drak to Hoegaarden hver og sad i lidt over en time med de her tunge heksagonale glas, som skal insinuere en eller anden form for vægtig autenticitet, en oprindelighed af en særlig flamsk art. Min far bestilte på engelsk, og jeg fik ikke sagt, at de talte dansk, og jeg ikke var til hvedeøl.

Han ringede til mig, mens jeg stod med en pakke kondomer i en 7-Eleven. Om jeg havde lyst til at mødes og drikke en øl. Jeg har tit drukket en øl, når jeg er hos dem, så det lå måske ligefor.

Vi satte os udenfor. Han talte om ænderne i søen og hejrerne i Frederiksberg Have. Jeg ved nu, at hejrer fanger deres føde ved at stikke næbbet ned i vandet. Faktisk jager de det ned, næbbet, det går hurtigt, fisken har ikke en chance. Min far nikkede, mens han fortalte, det virkede sandt og vigtigt. Jeg nikkede selv flere gange, når det faldt naturligt. Det gjorde det tit, min far ved faktisk mange ting om dyr og den slags.

Jeg spurgte på et tidspunkt, hvordan det gik. Han sagde, at min mor var på højskole ugen ud. En form for kursus, han huskede ikke hvilket, men hun havde meldt sig til i sidste øjeblik, og nu var hun så dér. Det var vel fair nok, tænkte jeg. Han sagde ikke selv noget om, hvorvidt det var fair eller ej, men det ville slutte søndag formiddag, sådan var det, sagde han, så var det slut. Her var det, at hans hoved holdt op med at nikke.

Rundt om os stod tomme stole og borde, selvom det var fredag. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var underligt, at der kun var os, og om jeg mon gik glip af noget væsentligt, noget, jeg burde kende til. Min far så også lidt anspændt ud, selvom det var hans første øl på Svejk. Under øl nummer to spurgte jeg ham, hvad han skulle i København, om han skulle deltage i noget, en event for eksempel, men så var det, at han svarede på en måde, jeg ikke havde hørt før, at han jo godt kunne tage turen ind til byen en gang imellem for at se sin søn. At der ikke behøvede at komme kultur ind over. Da ingen af os herefter sagde noget, der kunne skabe anledning til yderligere nikken, fulgte en lang pause, hvor jeg bl.a. fik hentet en app til KultuNaut til min iPhone.

Jeg tror, at det gik godt nok. Ingen af os sagde særlig meget, som vi sad med de øl midt på Smallegade, og jeg nævnte ikke den anmeldelse af Célines Rejse til nattens ende, jeg fandt på KultuNaut efter Rosinantes genudgivelse af romanen i 2009, men nu her bagefter synes jeg alligevel godt, at man kan sige, at der skete noget, og at det sikkert var godt.