søndag den 8. maj 2011

Alpha III/Reaktion

Din erotik stråler
ned på bunden
hvor jeg sidder fast i sandet
holder vejret
og vælger Intet

Din erotik stråler
brændemærker mig
ultra violent
og udvendigt for dig
der blindt stiller slag og sødme lige

Din erotik stråler
gennem persienner af hår
og jeg savner dine belæste øjne og et Persien
hvor hudløse principper for liv
ikke binder os til læder

Din erotik stråler
som du går frem og drejer rundt
stolt fordi du ikke lister om natten
når du kysser måneforgjorte skygger
i din ritiske omgang med stjerneløse idoler

Din erotik stråler
i landskaber af lånte liv
myndige postadresser og skattebilletter
modne breve fra alle disponible køn
og tavse pagter med bedrevne tilfældigheder

Ingen kommentarer: