lørdag den 23. november 2013

ALPHA AA

Vel vil jeg ej skrive endnu et digt om dig, for du står bare der i dit liv med dit lange hår og dine hænder, som jeg ikke forstår, knap genkender og i hvert fald ikke kender længere, efter et år, hvor du ligner en mand, jeg kendte dengang, men du er ikke dig, og dit hår er ikke vores, og du bliver længere og længere og tyndere og tyndere, du flader ud til en figur, der ligger ned på papiret og i en andens seng, og du går rundt og er til med det navn, der var dit og mit, og som stod mit nær, og som jeg kunne udtale og skrive, og nu har du taget det til dig også, og du gør det godt, længere og længere som du er, du har øvet dig på mange, kan jeg se og høre, for de er derude, som du også sagde, de er der, de andre, der ikke er mig, og du har haft dem, men ikke mig og ikke dig selv, for du er blevet en anden, og jeg er mig, og du kender mig ikke, for jeg mister mig selv og tager dine sko på, når jeg ser dig, og jeg taler med din mund, når du vil høre mig beskrive mine fejl, dine projektioner, og jeg forstår dig ikke, jeg kender dig ikke, for du er blevet længere og længere væk.

Ja, dig.

Ingen kommentarer: